MENU
Aula_close Layer 1

Kantine

 

http://www.findsmiley.dk/93854  😊

 

"Uden mad & drikke, duer helten ikke"

Gælder i høj grad også når man skal lære.

Derfor ser vi det som skolens medansvar at give eleverne gode, sunde spisevaner.
I vor skolekantine kan elever og medarbejdere købe sund og nærende mad til meget rimelige priser.

Hver dag laver kantinen et varmt måltid, friskbagt hjemmelavet brød og "Ta' selv" salatbuffet. Derudover har kantinen altid et varieret udbud af årstidens frugt & grønt, mælkeprodukter og sunde drikkevarer.
Jævnligt udgiver kantinen en folder med ugemenu, udbud og priser.

Især hvad angår gode kostvaner, er det vigtigt at have medindflydelse og medansvar. På Skovbrynet Skole gør vi det så direkte som muligt. Alle 3. - 8. klasser er hvert år med i et kantineprojekt på 3 uger. Klassen er i den periode med til at planlægge og lave kantinens mad. Hver uge er 1/3 af klassen medhjælpere i kantinen og lærer samtidig om køkkenhygiejne, sund kost sammensætning og kostøkonomi. 33 af skoleårets 40 skoleuger er eleverne med til at lave maden.
Rundspørger blandt elever og medarbejdere og stigende antal kunder i kantinen fortæller os, at projektet er en succés.

En væsentlig forudsætning for succéssen er kantinepersonalet. Vores Kantineleder Dorte er uddannet kok/økonomi og pædagog - og har erfaring med madlavning med børn.
Som medarbejder har hun Sanja, som har arbejdet flere år i vor kantine.
Én af vore lærere med erfaring fra hjemkundskabsundervisning er kantinevejleder og koordinerer og tilrettelægger projekterne.
Dette team er garantien for kvalitet og udvikling i kantinen.

Skolens kantineudvalg med repræsentanter fra ledelse, kantinepersonale, elevråd, medarbejdere, sundhedsplejerske og skolebestyrelse, lægger linierne og sikrer at skolens kostpolitik følges.

Kantineleder:

Kantineleder
Dorte Jahnsen
Tlf.: 3957 6558
Mail: DORJAH@gladsaxe.dk