MENU
Aula_close Layer 1

STU Gladsaxe

Når dit barn modtager et specialundervisningstilbud i Gladsaxe Kommune

 

Værdigrundlag

Gladsaxe Kommune ønsker at sikre en sammenhæng i tilbuddene for de 0-18årige, hvor børn og unge får de bedste udviklingsbetingelser læringsmæssigt og socialt. Værdierne i Børne- og Skolepolitikken er:
•    Alle børn og unge er værdifulde og har unikke potentialer.
•    Børn og unge er sociale og har ret til at deltage i fællesskaber, hvor de lærer og trives. 
•    Børn og unge er aktive individer, der gennem handlinger og dialog med andre børn, unge og voksne er med til at skabe udvikling og læring.
•    Vi møder børn og unge med tillid, anerkendelse og positive forventninger og med fokus på deres styrker og potentialer. Vi inddrager børn og unge under hensyn til deres udvikling og modenhed.

Specialundervisning i Gladsaxe

Elever i folkeskolen, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte i mere end ni timer ugentligt, kan få støtte i den almindelige undervisning, i specialklasser eller på specialskoler.
I Gladsaxe kommune, har vi specialundervisningsklasser i 5 gruppeordninger, der ligger på fem af kommunens almindelige folkeskoler, for at sikre elevernes tilknytning til- og deltagelse i almene læringsmiljøer.
Gladsaxe har desuden tilbud om specialundervisning som heltidsundervisning på GXU (8.-10. klasse) og på specialskolen Bakkeskolen. 
Har en elev brug for støtte i mindre end ni timer om ugen varetages dette af den enkelte folkeskole.

Læring 

Specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal hjælpe alle børn til at blive så dygtige de kan. Specialundervisningen skal følge de samme regler for fag, timetal, mål, test, elevplaner og afgangsprøver som den almene undervisning. 
Eleverne skal blive så dygtige som det er muligt, opleve at de kan og føle sig motiverede, og derved tilegne sig strategier til senere livsduelighed. 
I gruppeordningen arbejdes der med individuelle elevplaner og der arbejdes ud fra elevens funktionsområder og arbejdsmetoderne tilpasses, så eleverne kan klare sig bedst muligt fagligt og bliver parat til afgangseksamen og en ungdomsuddannelse så vidt muligt.
Undervisningen tilrettelægges efter en specialpædagogisk tilgang, hvor der arbejdes med særlige undervisningsmaterialer, undervisningstilgange og tekniske hjælpemidler, som kan støtte eleverne i den faglige og personlige udvikling.

Trivsel

Det er vigtigt for elevens trivsel, muligheder og videre vej i livet, at de lærer at begå sig og udvikle sig i samspil med andre mennesker.

Børn og unge er sociale, og de har ret til at deltage i fællesskaber, hvor de lærer og trives. Vi ser børn og unge som aktive og værdifulde individer, der gennem handlinger og dialog med andre børn, unge og voksne er med til at skabe udvikling og læring. At være barn og ung har en værdi i sig selv. Derfor møder vi eleverne med tillid, anerkendelse og positive forventninger og med fokus på deres styrker og potentialer. Vi inddrager eleverne under hensyn til deres udvikling og modenhed.

I de specialpædagogiske tilbud arbejder vi med trivsel og social træning. Der arbejdes fokuseret med elevernes faglige, individuelle og sociale udvikling i fællesskaber. Her er der mulighed for at træne og udvikle med en tydelig guidning og sparring fra lærere og pædagoger, der har specialpædagogiske uddannelser og kompetencer. 
Vi arbejder på, at eleverne oplever succeser, får medindflydelse på egen situation, er engagerede i undervisningen, kan udfordre og bruge egne styrker og læringsmåder, bidrager til fællesskabet og grundlæggende har lyst til at lære mere. Struktur, forudsigelighed og trygge rammer, som er en del af tilbuddene, er med til at styrker eleverne på disse områder.
 
Forældre, pædagoger og lærere har et fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med henblik på at sikre læring og skabe helhed i elevens liv.  I som forældre har hovedansvaret for jeres barns trivsel, opdragelse og udvikling. 
Hjemmet og skole- og fritidsområdet har mulighed for at bidrage med noget forskelligt, for at understøtte eleven og tilgodese særlige behov.
 

Inklusion og sammenhæng mellem specialtilbud og almenmiljø

Det vil altid være et mål, at der arbejdes henimod, at eleven kan indgå i almenmiljøer, både i skole og fritid. 
Der kan f.eks. afprøves forløb med deltagelse i almenklasserne, når og hvis det vurderes, at eleven er klar til dette. Denne vurdering laves i samråd med eleven, det pædagogiske personale og forældre, og støttes op undervejs med handleplaner og dialog.          
Undervisningen i specialtilbuddene lægger sig tæt op ad strukturer og traditioner i almenmiljøerne. Kontakten på tværs, kan f.eks. ske via fagtimer, pauser, emneuger, praktikker, mærkedage, elevråd mv. Her lærer eleven at være i relation, afstemme og spejle sig i andre børn i forhold til de krav og forventninger, der er imellem mennesker.
Eleverne tilbydes plads i skolens almindelige SFO og skoleklub. 
Formelt set vurderes det en gang om året i samarbejde mellem forældre og elever, skole og PPR, om eleven er i trivsel og udvikling, og om skoletilbuddet således fortsat er det rette tilbud ift. Her drøftes også elevens fritidsliv. Der er derudover løbende vurdering i form af børnesamtaler, statussamtaler mv.
 

Forældresamarbejde

Forældre er de vigtigste voksne i børns liv. Derfor ønsker vi et tæt samspil med eleverne og deres forældre, der er båret af gensidig respekt og tydelige forventninger til hinanden. 
I de specialpædagogiske tilbud i Gladsaxe kommune arbejder vi ud fra et forpligtende og konstruktivt samarbejde med forældrene. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at det er et fælles ansvar, at eleven udvikler sig, trives og lærer. Forældrene er samarbejdspartnere og medspillere, som deltager og byder ind i forhold til elevens behov og muligheder. Samarbejdet skal være vedholdende og forpligtende og tilrettelægges individuelt efter elevens specifikke behov.
Forældresamarbejdet understøttes af en klar og tydelig kommunikation, og en forventningsafstemning om, at der altid arbejdes henimod, at eleven kan indgå i almenmiljøerne. Samtidig er det meget centralt, at der i det specialpædagogiske arbejde er fokus på inddragelse af eleverne. De skal høres og deltage, f.eks. i statusmøder i videst muligt omfang.

PPR/Familieafdelingen/Ungeenheden

Der er et tæt samarbejde mellem PPR-teamet og det pædagogiske personale på skolen. Dette sker via rådgivning og vejledning til forældre og/eller personale. Desuden arbejdes der sammen om tilrettelæggelsen af handleplaner, elevplaner og undervisning.
PPR-teamet består af forskellige faggrupper; psykolog, tale-hørekonsulent, ressourcekonsulent, ergoterapeut, fysioterapeut. 
Rådgivere fra Familieafdelingen og/eller Ungeenheden (for elever over 15 år) kan inddrages i samarbejdet omkring den enkelte familie. Og kan i forhold til Serviceloven tilbyde indsatser i familien.

Visitation

Visitationen til specialundervisning i Gladsaxe Kommune sker på baggrund af folkeskolelovens § 3 stk. 2.
I Gladsaxe Kommune er der løbende visitation. Det er det centrale visitationsudvalg, der afgør hvilket tilbud eleven skal have, dette sker på baggrund af en indstilling fra skoleleder. 
Før en visitation til specialundervisning, er der i et samarbejde mellem forældre, skole og PPR arbejdet med kvalificerede og målrettede pædagogiske tiltag på barnets skole.
Det er bedst for barnets udvikling så vidt muligt at være i det almene fællesskab. Støtteforanstaltninger sker derfor som udgangspunkt i nærmiljøet.
Alle børn og unge samt deres forældre inddrages i beslutninger, der vedrører dem/deres børn
Det er barnets eller den unges funktionsniveau og læringsbehov, der danner udgangspunkt for hvilken gruppeordning der visiteres til, ikke om der foreligger en diagnose

Årlig revisitation og statusmøde

En gang årligt, skal det vurderes om specialtilbuddet fortsat er det rette for eleven (revisitation). Til grund for revisitationen ligger samme kriterier som til visitationen og samme procedurer følges.
Lederen af gruppeordningen har ansvaret for at indkalde til statusmøder, som er grundlaget for, at visitationsudvalget kan re-visitere. Statusmøderne afholdes i oktober og november. Forældre og relevante fagpersoner deltager i disse møder. På møderne skal gruppeordningen fremlægge en elevplan, der dokumenterer elevens progression fagligt, socialt og personligt, og beskrive hvordan der har været og forsat vil arbejdes med at sikre elevens læring og trivsel. Desuden skal det indgå som en del af elevplanen og statusmødet, hvordan der arbejdes henimod at få eleven tilbage til almenmiljøet og til at trives på almindelige eller støttende betingelser, i det omfang det er muligt.
Se i øvrigt beskrivelse af visitation i Gladsaxe – link.

Navnet på skolen 

Gruppeordningen, - for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder på Skovbrynet Skole.

Målgruppe 

Gruppeordningen på Skovbrynet Skole er Gladsaxe Kommunes skoletilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppeordningen er placeret på Skovbrynet Skole, og omfatter 0.-10. klasse og tilbyder vidtgående specialundervisning ifølge Folkeskoleloven. Ideen med lokale specialklasser er, at eleverne skal blive i deres nærmiljø, så relationer og læringsforløb på tværs af klasser kan skabe grundlag for forståelse og fællesskab. Der er knyttet en special-sfo til gruppeordningen for børn i 0.-3. klasse. Til børn og unge i 4.-10. klasse findes et klubtilbud i Kridthuset, Gladsaxe Kommunes fritidstilbud til unge og voksne med særlige behov. Alle børn i gruppeordningen har generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære handicap. Vanskelighederne ses i forskellig grad og af forskellige årsager. Børnene kan være udfordret inden for flere felter. Lærere og pædagoger har en bred erfaring med arbejdet med børn med særlige behov, herunder også Downs Syndrom, ADHD og autisme, forskellige former for angst og epilepsi. Børnene visiteres til skoletilbuddet efter indstilling til PPR. Dette sker i tæt samarbejde mellem børnehave eller afgivende skoletilbud, barnets distrikts psykolog og forældrene. Det er et overordnet mål for gruppeordningen, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan.

Hvordan vi arbejder

Det er et overordnet mål for gruppeordningen, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Eleverne i gruppeordningen lærer langsommere end andre børn på samme alder. De har brug for at lære de samme ting som alle andre, men i kortere forløb og på andre måder. Alle elever skal ikke lære præcis det samme, men alle skal lære så meget, som de overhovedet kan. Vi arbejder målrettet på, at eleverne bliver så selvhjulpne og livsduelige som muligt. Det giver den bedste livskvalitet for de unge, når de skal videre ud i voksenlivet. Det er vores holdning, at læring og trivsel er to sider af samme sag. Alle skolefaglige, sociale og fysiske aktiviteter tilrettelægges derfor, så de understøtter den størst mulige trivsel og læring gennem hele dagen. I starten af hvert skoleår laver lærere og pædagoger sammen en plan for den enkelte elevs særlige læringsmål. Planen indeholder både skolefaglige, sociale og fysiske mål for året. De individuelle mål fastsættes ud fra en evaluering af status og det foregående års progression. Eleverne lærer lettest, når alle de voksne omkring dem er enige om, hvad der skal være fokus på. Læringsmålene er altid en del af efterårets skole/hjem-samtaler, hvor skole- og fritidstilbuddets forslag drøftes med forældrene. Planen med individuelle læringsmål indgår i beslutningsgrundlaget for re-visitering til gruppeordningen eller visitering til andet skoletilbud.
Tilbuddets tilgang til læring bygger på kommunikative og sproglige tilgange til det enkelte barn i hverdagen. Der arbejdes ud fra en bred forståelse af kommunikationsbegrebet. Tilbuddet har den holdning, at der er mange måder at kommunikere på. Redskaberne til kommunikation er eksempelvis billeder, Boardmaker, billedmateriale som anvendes på tavler, IPads, computere osv. Udover det talte sprog indgår kropssprog, udpegning, tegn til tale, støttetegn osv. 
Gruppeordningen arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns potentiale og muligheder. Alle børn skal være en del af et eller flere fællesskaber, som de møder i deres skoleliv og deres fritidsliv. De skal blive klar til livet udenfor skolen og tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige for måske at kunne begå sig på egen hånd - Målet er at gøre eleverne i stand til at klare sig, både som børn og senere i voksenlivet.
Gruppeordninger er et roligt, trygt skolemiljø med en tæt voksenkontakt. Børnene oplever en forudsigelig og overskuelig hverdag med faste rutiner og aktiviteter, og der er mulighed for, at det enkelte barn kan sætte sig mål, der kan nås.

Social træning.


Glade børn og positive fællesskaber er noget, vi vægter højt. I gruppeordningen arbejder vi med børnenes sociale færdigheder og udvikling. Social træning handler om at styrke elevernes sociale færdigheder både personligt og i samspil med andre – noget som kommer eleverne til gavn i dagligdagen og ved arrangementer.
Forudselighed og faste rammer.
I Gruppeordningen imødekommer vi dagligt elevernes behov for forudsigelighed og struktur. Vi er systematiske omkring kommunikationen, som understøttes visuelt og konkret for at sikre alle elever et selvstændigt overblik. De skal have mulighed for at forstå, planlægge og forudse samt øve indflydelse på væsentlige begivenheder i deres dagligdag.

Udskolingen af vores elever.


Målet er, at eleverne skal blive ’livsduelige’. Det vil sige, at når de forlader en specialklasse, i videst mulige omfang, selv skal være i stand til at klare hverdagens funktioner, være klar til et individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb, videre skolegang, ungdomsuddannelse, job eller lign.
For at forberede eleverne på dette, er der en ’udslusningsprocedure’, som er en del af tilbuddet:
I overbygningen (9.klasse) forventes det, at alle skal psykologtestes (evt. re-testes). Når eleverne går ud af skolen, skal der foreligge en psykologisk vurdering der maksimalt er 3 år gammel. Der skal være faglige tests fra 8. eller 9.klasse i dansk og matematik samt en skoleudtalelse, der indeholder udtalelser om elevens generelle funktionsniveau. Dette er en del af et samlet udslusningspapir, der laves til den enkelte elev.
 

Udskolingsproces

Læseplan for Dansk- og matematikfaget i indskolingen i Gruppeordningen

Dansk: 

Som for alle børn, i den danske folkeskole, breder danskfaget/undervisningen sig ud over hele dagen og i alle fag. Vi har i gruppeordningen særlig fokus på sproglig opmærksomhed, rim/remser, over/underbegreber, mundtlighed, at kunne lave sætninger og spørgsmål, udtale, og udvikling af elevens ordkendskab og ordforråd. Alle disse fokusområder indgår hele dagen, fx ved oplæsning, når vi spiller spil eller i vores morgentime, hvor vi hver dag bl.a. snakker om dagen, datoen, måneden og årstiden. 
Vi har stor fokus på bogstaverne, deres navn, udseende, håndfonem og ikke mindst deres lyd og arbejder med at koble lyd og bogstav sammen. Vi skriver også hver dag og arbejder med bogstaverne på alle mulige måder for at lege dem ind. Vi giver eleverne strategier til, hvordan de fx kan finde ud af, hvad et bogstav hedder. 
Vores overordnede tilgang til danskfaget er tanken om, at man skriver sig ind i læsningen og læser sig ind i skrivningen, også kaldet Opdagende skrivning. Eleverne bliver ikke præsenteret for et bogstav ad gangen, men præsenteres for dem alle på en gang og vises derved, at de bruges funktionelt. 
Det er vigtigt for os, at eleverne bevarer glæden og motivationen til at lære at læse og skrive og forstår at dette kan bruges til kommunikation, der er et budskab; man kan dele sine tanker; andre kan læse det. Derfor er der bl.a. heller ikke noget der er forkert. Vi bruger vores ører og skriver, hvad vi hører. Vi arbejder med børne- og voksenskrivning og sørger for, at fx bogstaverne og klassens nuværende mål er visuelle for eleverne. 

Matematik:

Matematikundervisningen i gruppeordningen bygger på den enkelte elevs potentialer, kompetencer og erfaringer.
Gennem deltagelse i lege, spil og undersøgelser på skolen samt i dens nærmeste omgivelser skal eleven skaffe sig erfaringer, viden og færdigheder i matematik.
•    Elev skal indsamle og ordne ting efter form, størrelse og andre egenskaber.
•    Antal, rækkefølge og størrelse knyttes til elevens dagligdag.
•    En grundlæggende talforståelse opbygges med tælleremser, tællematerialer, tegninger, med inddragelse af kroppen, sanserne og sproget.
•    Eleven skal udbygge sin talforståelse. Centralt i arbejdet med tal står sammenhængen mellem mængde, antal, talord og talsymboler.
•    Eleven skal opbygge den første forståelse for addition og subtraktion.
•    Eleven skal automatisere sine færdigheder og opbygge paratviden.
•    Eleven skal få kendskab til enkle regnestrategier.
Der lægges vægt på at give eleverne en sammenhæng mellem hverdagssituationer og matematik. Det gøres bl.a. med regnehistorier.
Eleven arbejder med at genkende geometriske former og mønstre i forskellige sammenhænge. Her arbejdes der med konkrete materialer fx mønsterbrikker.
Når der i undervisningen arbejdes med iagttagelser og undersøgelser fra fx elevernes lege og deres hverdag, lægges der vægt på, at dette arbejde følges op af samtaler, hvor nye ord og begreber indlæres, og deres viden og forståelse øges.
 

Forældrearbejde

Et tæt og konstruktivt skole-hjem-samarbejde påvirker elevens trivsel positivt. Derfor er rettidig kommunikation og videndeling mellem skolen og hjemmet afgørende. Vores primære kommunikationskilde er AULA.
Vi har et udvidet forældresamarbejdet, betyder at der løbende vil være dialog og elevers trivsel og faglige udvikling. Hver uge modtager forældrene en ugeplan for den kommende uge. Hver enkelt elev har en primær kontaktperson, som også er den, der arbejder tættest sammen med hjemmet. 
Der afholdes en skole-hjem-samtale i efteråret og en behovssamtale i foråret. Derudover afholdes der et fælles forældremøde, samt et meget hyggeligt arrangement i afdelingen i forbindelse med skoleårets afslutning og translokation.
Da vi har mange samarbejdspartnere omkring vores elever i afdelingen, afholdes der jævnligt status-, opfølgnings- og netværksmøder.
Der vil altid være mulighed for at afholde et møde, hvis der skulle opstå behov herfor.

Personale og ledelse. 

Personalet består af 8 dygtige lærere og 6 dygtige pædagoger med en specialiseret viden og erfaring i forhold til generelle indlæringsvanskeligheder. Der sker løbende en opkvalificering af personalet, så det til enhver tid er kvalificeret til at møde gruppeordningens elever med de behov og udfordringer, de har.
I tilknytning til gruppeordningen er der fritidstilbuddet for indskolingsgrupperne, hvor den primære bemanding varetages af pædagoger. Klubtilbud for mellemtrins og udskolingseleverne: Vi har et samarbejde med Klub Kridthuset; - der går størstedelen af vores elever i fritidstilbud. 

Samarbejde med PPR (inkl. evt. Ergo, fysioterapeut), familieafdelingen, ungeenheden, etc.

Vi samarbejder med PPR igennem den de lokale tilknyttede psykologer, pædagogisk konsulenter og talepædagog.
Tilknyttede fagpersoner: Udover lærere med særlige kompetencer indenfor specialundervisning er der tilknyttet: Psykologer, talepædagog, forebyggelseskonsulent fra familieafdelingen, sundhedsplejerske, ergo- og fysioterapeuter til at vejledning af personaleteamet, samt kommunens autisme konsulent og UU-vejledere (vejleder for ungdomsuddannelserne).

Andet …

Fysiske rammer.

Gruppeordningen på Skovbrynet Skole er placeret i samme bygning som hovedskolen. Vi har således ikke langt at gå, når vi skal lave noget på tværs af afdelingerne og sammen med resten af skolen.
I hvert klasselokale er der mulighed for at samle hele klassen, men også at opdele lokalet i mindre rum, hvilket giver mulighed for at undervise i mindre grupper. 
Udendørsarealerne varierer fra et lille grønt område, til en større fælles legeplads samt mooncar bane, parkour bane og nærliggende sø og skovområde. I idræt og svømning, benytter vi ofte rytmiklokalet, Idrætshallen og svømmehallen ved skolen.


Organisering
Gruppeordningen består af to grupper i indskolingen, én - to mellemtrins grupper og en - to udskolingsgrupper. Der er ca. 7 elever i hver klasse. De enkelte klasser kan yderligere opdeles i mindre grupper, som sammensættes ud fra børnenes faglige kompetencer og funktionsniveau.
Afdelingen holder åbent fra kl. 7.30 til kl. 16.30 på alle skoledage. Behov for pasning aftales med hjemmet.

UUV og SFO (for indskolinsgrupperne) eksempler fra hverdagen: 


Overgangen fra at være skoleelev og til at være SFO-barn, er ikke lig med at læring bliver nedtonet.
Vi arbejder dagligt med børnenes personlige, sociale og motoriske udvikling og har et skema/ugeplan der kun fraviges når særlige omstændigheder indtræffer.
 

Mandag-torsdag:
Afspænding: Børnene er ofte trætte efter skoledagen, og vi har derfor afspænding 4 gange om ugen af 45 min. varighed. Børnene ligger på yogamåtter og lytter til beroligende musik. Vi voksne sidder ved børnene på skift, og giver dem massage i form af let berøring/tryk. Vi oplever at børnene profiterer af denne ”pause”, inden dagens aktiviteter igangsættes.
Pædagogiske overvejelser: 
-Børnene får fornemmelsen af stilhed både i og uden for sig selv.
-Børnene får via berøring/tryk tillid til relationen til den voksne.

Mandag:
Hver mandag har vi en times kreativitet, hvor en skabende aktivitet udføres og hvor processen er i fokus fremfor produktet. Børnenes niveau er meget forskelligt, og vi ønsker at give det enkelte barn mulighed for at udfolde sig på eget niveau. Vi voksne tilretter ikke produktet, og får derfor også et tydeligere billede af det enkelte barns tilgang til det kreative. Med respekt for det enkelte barn, er vi bedre i stand til at hjælpe når behovet opstår. Aktiviteten kan være fingermaling, tegning, klippe/klistre….
Pædagogiske overvejelser:
-Børnene får stimuleret sine sanser.
-Børnene får stimuleret sin fantasi.
-Børnene får trænet sin finmotorik.
-Børnene inspirerer og taler med hinanden.

Tirsdag:
Hver tirsdag er vi i boldhallen. Vi bygger ofte en stor forhindringsbane, hvor børnene får mulighed for at lære at hoppe, trille, kravle, løbe, slå kolbøtter… Børnenes motoriske niveau er meget forskeligt, og alle deltager på eget niveau. Vi voksne roser, opmuntrer og hjælper.
Pædagogiske overvejelser:
-Børnene udfordres grovmotoriks.
-Børnene udvikler deres kropsfornemmelse.
-Børnene flytter egne grænser.
-Børnene får succesoplevelser.
-Børnene lærer at vente på at det er deres tur.
-Børnene styrker deres fællesskabsfølelse via at heppe på hinanden og hjælpe hinanden.

Onsdag:
Hver onsdag laver vi mad. På menuen kan være ovnretter lavet fra grunden, bagværk og desserter. Vi tilstræber at alle deltager, ud fra ideen om at både yde og nyde. Når det er muligt, er børnene med til at købe ind.
Pædagogiske overvejelser:
-Børnene får kendskab til forskellige fødevarer.
-Børnene lærer at samarbejde.
-Børnene styrker sin finmotorik.
-Børnene får stimuleret sine sanser via smagsoplevelser.
-Børnene lærer at smage på forskellige fødevarer
 

Generelt om gruppeordningen

Gruppeordningen på Skovbrynet Skole er Gladsaxe Kommunes skoletilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppeordningen er placeret på Skovbrynet Skole, omfatter 0.-10. Klasse og tilbyder vidtgående specialundervisning efter §20.2 i Folkeskoleloven. Ideen med lokale specialklasser er, at eleverne skal blive i deres nærmiljø, så relationer og læringsforløb på tværs af klasser kan skabe grundlag for forståelse og fællesskab. Der er knyttet en special-sfo til gruppeordningen for børn i 0.-3. Klasse. Til børn og unge i 4.-10. Klasse findes et klubtilbud i Kridthuset, Gladsaxe Kommunes fritidstilbud til unge og voksne med særlige behov. Alle børn i gruppeordningen har generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære handicap. Vanskelighederne ses i forskellig grad og af forskellige årsager. Børnene kan være udfordret inden for flere felter. Lærere og pædagoger har en bred erfaring med arbejdet med børn med særlige behov, herunder også Downs Syndrom, ADHD og autisme, forskellige former for angst og epilepsi. Børnene visiteres til skoletilbuddet efter indstilling til PPR. Dette sker i tæt samarbejde mellem børnehave eller afgivende skoletilbud, barnets distrikspsykolog og forældrene. Det er et overordnet mål for gruppeordningen, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan.

Læring i gruppeordningen

Det er et overordnet mål for gruppeordningen, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Eleverne i gruppeordningen lærer langsommmere end andre børn på samme alder. De har brug for at lære de samme ting som alle andre, men i kortere forløb og på andre måder. Alle elever skal ikke lære præcis det samme, men alle skal lære så meget, som de overhovedet kan. Vi arbejder målrettet på, at eleverne bliver så selvhjulpne og livsduelige som muligt. Det giver den bedste livskvalitet for de unge, når de går videre ud i voksenlivet. Det er vores holdning, at læring og trivsel er to sider af samme sag. Alle skolefaglige, sociale og fysiske aktiviteter tilrettelægges derfor, så de understøtter størst mulig trivsel og læring gennem hele dagen. I starten af hvert skoleår laver lærere og pædagoger sammen en plan for den enkelte elevs særlige læringsmål. Planen indeholder både skolefaglige, sociale og fysiske mål for året. De inviduelle mål fastsættes ud fra en evaluering af status og det foregående års progression. Eleverne lærer lettest, når alle de voksne omkring dem er enige om, hvad der skal være fokus på. Læringsmålene er altid en del af efterårets skole/hjem-samtaler, hvor skole- og fritidstilbuddets forslag drøftes med forældrene. Planen med individuelle læringsmål indgår i beslutningsgrundlaget for revisitering til gruppeordningen eller visitering til andet skoletilbud.
 

Læs mere om STU Gladsaxe her: 

Dokumenter

STU Gladsaxe.pdf

Shape Created with Sketch.