Målgruppe og fysiske rammer
Gruppeordningen på Skovbrynet Skole er Gladsaxe Kommunes skoletilbud til børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder.
Gruppeordningen er placeret på Skovbrynet Skole i forbindelse med almenskolen. Gruppeordningen har til huset i en fløj for sig, således at klasserne er skærmet fra aktiviteter/evt. "støj" fra almenskolen, men samtidig har mulighed for at deltage i almenskolens aktiviteter, når det giver mening for elevernes udvikling/læring (fx. deltagelse i samlinger i forbindelse med en emneuge, fastelavn eller andet). Vi har således ikke langt at gå, når vi skal lave noget på tværs af afdelingerne og sammen med resten af skolen.
I hvert klasselokale er der mulighed for at samle hele klassen, og i flere af grupperne er der også mulighed for at undervise i mindre opdelte grupper ved at benytte flere mindre lokaler.
Udendørsarealerne varierer fra et lille grønt område, til en større fælles legeplads samt moon car bane, parkour bane og nærliggende sø og skovområde. I idræt og svømning, benytter vi ofte rytmiklokalet, idrætshallen samt svømmehallen ved skolen.
Gruppeordningen omfatter 0.-10. klasse og tilbyder vidtgående specialundervisning ifølge Folkeskoleloven. Ideen med lokale specialklasser er, at eleverne skal blive i deres nærmiljø, så relationer og læringsforløb på tværs af klasser kan skabe grundlag for forståelse og fællesskab. Der er til knyttet en special-SFO til gruppeordningen for børn i 0.- 3. klasse. Til børn og unge i 4.-10. klasse findes et klubtilbud i Kridthuset, Gladsaxe Kommunes fritidstilbud til unge og voksne med særlige behov. Alle børn i gruppeordningen har generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære udfordring. Vanskelighederne ses i forskellig grad og af forskellige årsager. Børnene kan være udfordret inden for flere felter. Personalet har en bred erfaring med arbejdet med børn med særlige behov, herunder bl.a. Downs Syndrom, ADHD og autisme, forskellige former for angst og epilepsi. Børnene visiteres til skoletilbuddet efter indstilling til PPR. Dette sker i tæt samarbejde mellem børnehave eller afgivende skoletilbud, barnets distriktspsykolog og forældrene. Det er et overordnet mål for gruppeordningen, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan (udnytter eget potentiale).
Sådan arbejder vi
Det er et overordnet mål for gruppeordningen, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Eleverne i gruppeordningen lærer langsommere end andre børn på samme alder. De har brug for at lære de samme ting som alle andre, men i kortere forløb og på andre måder - og med rigtig mange gentagelser. Alle elever skal ikke lære præcis det samme, men alle skal lære så meget, som de overhovedet kan. Vi arbejder målrettet på, at eleverne bliver så selvhjulpne og livsduelige som muligt. Det giver den bedste livskvalitet for de unge, når de skal videre ud i voksenlivet. Det er vores holdning, at læring og trivsel er to sider af samme sag. Alle skolefaglige, sociale og fysiske aktiviteter tilrettelægges derfor, så de understøtter den størst mulige trivsel og læring gennem hele dagen.
I begyndelsen af hvert skoleår laver personalet en plan for den enkelte elevs særlige læringsmål. Planen indeholder både skolefaglige, sociale og fysiske mål for året. De individuelle mål fastsættes ud fra en evaluering af status og det foregående års progression. Eleverne lærer bedst, når alle de voksne omkring dem er enige om, hvad der skal være fokus på. Læringsmålene er altid en del af efterårets skole/hjem-samtaler (revisitationsmøde evt kombineret med et netværksmøde), hvor skole- og fritidstilbuddets forslag drøftes med forældrene. Planen med individuelle læringsmål indgår i beslutningsgrundlaget for re-visitering til gruppeordningen eller visitering til andet mere/mindre indgribende skoletilbud.
Vores tilgang til læring bygger på kommunikative og sproglige tilgange til det enkelte barn i hverdagen. Der arbejdes ud fra en bred forståelse af kommunikationsbegrebet. Tilbuddet har den holdning, at der er mange måder at kommunikere på. Redskaberne til kommunikation er eksempelvis billeder, Boardmaker, billedmateriale som anvendes på tavler, iPads, computere osv. Udover det talte sprog indgår kropssprog, udpegning, tegn til tale, støttetegn osv.
Gruppeordningen arbejder med udgangspunkt i det enkelte barns potentiale og muligheder. Alle børn skal være en del af et eller flere fællesskaber, som de møder i deres skole- og fritidsliv. De skal blive klar til livet udenfor skolen og tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige for måske at kunne begå sig på egen hånd - Målet er at gøre eleverne i stand til at klare sig, både som børn og senere i voksenlivet.
Gruppeordninger er et roligt, trygt skolemiljø (en lille skole i den store) med en tæt voksenkontakt. Børnene får mulighed for at opleve en forudsigelig og overskuelig hverdag med faste rutiner og aktiviteter, og der er mulighed for, at det enkelte barn kan sætte sig mål, der kan nås.
Social træning
Glade børn og positive fællesskaber er noget, vi vægter højt. I gruppeordningen arbejder vi med børnenes sociale færdigheder og udvikling. Social træning handler om at styrke elevernes sociale færdigheder både personligt og i samspil med andre – noget som kommer eleverne til gavn i dagligdagen og ved arrangementer.
I Gruppeordningen imødekommer vi dagligt elevernes behov for forudsigelighed, struktur og behovet for pauser. Vi er systematiske omkring kommunikationen, som understøttes visuelt og konkret for at sikre alle elever et selvstændigt overblik. De skal have mulighed for at forstå, planlægge og forudse samt øve indflydelse på væsentlige begivenheder i deres dagligdag.
Udskolingen af vores elever
Målet er, at eleverne skal blive ’livsduelige’. Det vil sige, at de, forlader vores gruppeordning, skal være i stand til at klare hverdagens funktioner, være klar til et individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelsesforløb, videre skolegang, ungdomsuddannelse, job eller lign.
For at forberede eleverne på dette har vi en ”udslusningsprocedure” i udskolingen, hvor vi målrettet afdækker elevens kompetencer, faglige standpunkt, behov og muligheder. Dette gør vi bl.a. v.hj.a. PPV (pædagogisk psykologisk vurdering – udarbejdet af PPR), faglige test, elev- og forældresamtale og skoleudtalelse.
Læseplan for Dansk- og matematikfaget i indskolingen i gruppeordningen
Dansk:
Som for alle børn, i den danske folkeskole, breder danskfaget/undervisningen sig ud over hele dagen og i alle fag. Vi har i gruppeordningen særlig fokus på sproglig opmærksomhed, rim/remser, over/underbegreber, mundtlighed, at kunne lave sætninger og spørgsmål, udtale, og udvikling af elevens ordkendskab og ordforråd. Alle disse fokusområder indgår hele dagen, fx ved oplæsning, når vi spiller spil eller i vores morgentime, hvor vi hver dag bl.a. taler om dagen, datoen, måneden og årstiden.
Vi har stor fokus på bogstaverne, deres navn, udseende, håndfonem og ikke mindst deres lyd og arbejder med at koble lyd og bogstav sammen. Vi skriver også hver dag og arbejder med bogstaverne på alle mulige måder for at lege dem ind. Vi giver eleverne strategier til, hvordan de fx kan finde ud af, hvad et bogstav hedder.
Vores overordnede tilgang til danskfaget er tanken om, at man skriver sig ind i læsningen og læser sig ind i skrivningen, også kaldet "opdagende skrivning". Eleverne bliver ikke præsenteret for ét bogstav ad gangen, men præsenteres for dem alle på en gang og vises derved, at de bruges funktionelt.
Det er vigtigt for os, at eleverne bevarer glæden og motivationen til at lære at læse og skrive og forstår at dette kan bruges til kommunikation, der er et budskab; man kan dele sine tanker; andre kan læse det. Derfor er der bl.a. heller ikke noget, der er forkert. Vi bruger vores ører og skriver, hvad vi hører. Vi arbejder med børne- og voksenskrivning og sørger for, at både bogstaverne og klassens nuværende mål er visuelle (synlige) for eleverne.
Matematik:
Matematikundervisningen i gruppeordningen bygger på den enkelte elevs potentialer, kompetencer og erfaringer.
Gennem deltagelse i lege, spil og undersøgelser på skolen samt i dens nærmeste omgivelser, skal eleven skaffe sig erfaringer, viden og færdigheder i matematik.
• Barnet skal indsamle og ordne ting efter form, størrelse og andre egenskaber.
• Antal, rækkefølge og størrelse knyttes til elevens dagligdag.
• En grundlæggende talforståelse opbygges med tælleremser, tællematerialer, tegninger, med inddragelse af kroppen, sanserne og sproget.
• Barnet skal udbygge sin talforståelse. Centralt i arbejdet med tal står sammenhængen mellem mængde, antal, talord og talsymboler.
• Barnet skal opbygge den første forståelse for addition og subtraktion (minus og plus).
• Barnet skal automatisere sine færdigheder og opbygge paratviden.
• Barnet skal få kendskab til enkle regnestrategier.
Der lægges vægt på at give børnene en sammenhæng mellem hverdagssituationer og matematik. Dette gøres bl.a. med regnehistorier.
Barnet arbejder med at genkende geometriske former og mønstre i forskellige sammenhænge. Her arbejdes der med konkrete materialer fx mønsterbrikker.
Når der i undervisningen arbejdes med iagttagelser og undersøgelser fra fx børnenes lege og deres hverdag, lægges der vægt på, at dette arbejde følges op af samtaler, hvor nye ord og begreber indlæres, og deres viden og forståelse øges.
Forældrearbejde
Et tæt og konstruktivt skole-/hjemsamarbejde påvirker barnets trivsel positivt. Derfor er rettidig kommunikation og videndeling mellem skolen/SFO og hjemmet afgørende. Vores primære kommunikationskilde er AULA.
Vi har et udvidet forældresamarbejdet, hvilket betyder, at der løbende vil være dialog om børns trivsel og faglige udvikling. Hver uge modtager forældrene en ugeplan for den kommende uge. Hver enkelt barn har primære/sekundære (skole/SFO) kontaktpersoner, som også er dem, der arbejder tættest sammen med hjemmet.
Der afholdes et forældremøde først på skoleåret, et revisitationsmøde (evt. i forbindelse med et netværksmøde) i efteråret. Der afholdes også arrangementer i afdelingen i forbindelse med skoleårets afslutning og translokation. Hvilke arrangementer, der afholdes, afhænger af børnenes arbejde i skole/SFO. Da vi har mange samarbejdspartnere omkring vores elever i afdelingen, afholdes der jævnligt status-, opfølgnings- og netværksmøder.
Der vil altid være mulighed for at afholde et møde, hvis der skulle opstå behov herfor.
Personale og ledelse
Personalet består i skoleåret 21.22 af 16 dygtige personaler (lærer/pædagoger/støttepersoner) med en specialiseret viden og erfaring i forhold til generelle indlæringsvanskeligheder. Der sker løbende en opkvalificering af personalet, så det til enhver tid er kvalificeret til at møde gruppeordningens barn med de kompetencer og udfordringer, de har.
SFO/Klub: I tilknytning til gruppeordningen er der fritidstilbuddet for indskolingsgrupperne. I forhold til klubtilbud for mellemtrins- og udskolingseleverne samarbejdes der med Kridthuset. Den understøttende undervisning varetages af pædagogerne i henholdsvis SFO’en og Kridthuset.
Samarbejde med PPR (inkl. evt. ergo, fysioterapeut), familieafdelingen, ungeenheden, etc.
Vi samarbejder med PPR igennem den de lokalt tilknyttede psykologer, pædagogisk konsulenter herunder kommunens autismekonsulent og talepædagog.
Desuden samarbejdes der med forebyggelseskonsulenter og sagsbehandlere fra familieafdelingen, sundhedsplejerske, og evt. ergo- og fysioterapeuter tilknyttet det enkelte barns sag.
Udskolingen samarbejder med Ungeenheden og UU-vejledere (vejleder for ungdomsuddannelserne).
Organisering
Der er ca. 7-9 børn i hver klasse. De enkelte klasser kan yderligere opdeles i mindre grupper, som sammensættes ud fra børnenes faglige kompetencer og funktionsniveau.
Afdelingen holder pt åbent fra kl. 7.00/7.30 til kl. 16.00 på alle skoledage. Behov for pasning aftales nærmere mellem skole og hjem.
UUV og SFO (for indskolingsgrupperne) eksempler fra hverdagen:
Overgangen fra at være skolebarn og til at være SFO-barn, er ikke lig med at læring bliver nedtonet, hvilket afspejler sig i revisitationsrapporten.
Vi arbejder dagligt med børnenes personlige, sociale og motoriske udvikling og har et skema/ugeplan der kun fraviges, når særlige omstændigheder indtræffer.
Mandag-torsdag (yngste gruppe):
Afspænding: Børnene er ofte trætte efter skoledagen, og vi har derfor afspænding 5 gange om ugen af 45 min. varighed. Børnene ligger på yogamåtter og lytter til beroligende musik. Vi voksne sidder ved børnene på skift, og giver dem let berøring/tryk ved behov. Vi oplever at børnene profiterer af denne ”pause”, inden dagens aktiviteter igangsættes.
Pædagogiske overvejelser:
-Børnene får fornemmelsen af stilhed både i og uden for sig selv.
-Børnene får via berøring/tryk tillid til relationen til den voksne.
En dag ugentligt har vi følgende program:
En times kreativitet, hvor en skabende aktivitet udføres og hvor processen er i fokus fremfor produktet. Børnenes niveau er meget forskelligt, og vi ønsker at give det enkelte barn mulighed for at udfolde sig på eget niveau. Vi voksne tilretter ikke produktet, og får derfor også et tydeligere billede af det enkelte barns tilgang til det kreative. Med respekt for det enkelte barn, er vi bedre i stand til at hjælpe når behovet opstår. Aktiviteten kan være fingermaling, tegning, klippe/klistre, perler...
Pædagogiske overvejelser:
-Børnene får stimuleret sine sanser.
-Børnene får stimuleret sin fantasi.
-Børnene får trænet sin finmotorik.
-Børnene inspirerer og taler med hinanden.
En dag ugentligt har vi følgende program:
Vi er i boldhallen. Her har vi mulighed for at have flere forskellige aktiviteter - eksempelvis leg på forhindringsbane, hvor børnene får mulighed for at lære at hoppe, trille, kravle, løbe, slå kolbøtter… Børnene trænes i at lege regellege. Børnenes motoriske niveau er meget forskeligt, og alle deltager på eget niveau. Vi voksne roser, opmuntrer og hjælper.
Pædagogiske overvejelser:
-Børnene udfordres grovmotorisk.
-Børnene udvikler deres kropsfornemmelse.
-Børnene flytter egne grænser.
-Børnene får succesoplevelser.
-Børnene lærer at vente på at det er deres tur.
-Børnene styrker deres fællesskabsfølelse via at heppe på hinanden og hjælpe hinanden.
-Børnene styrkes i at vente på tur.
-Børnene lærer at passe på hinanden.
En dag ugentligt har vi følgende program:
Her laver vi mad. På menuen kan være ovnretter lavet fra grunden, bagværk og desserter. Vi tilstræber at alle deltager, ud fra ideen om at både yde og nyde. Når det er muligt, er børnene med til at købe ind.
Pædagogiske overvejelser:
-Børnene får kendskab til forskellige fødevarer.
-Børnene lærer at samarbejde.
-Børnene styrker sin finmotorik.
-Børnene får stimuleret sine sanser via smagsoplevelser.
-Børnene lærer at smage på forskellige fødevarer
-Børnene lærer at arbejde i sekvenser