På Skovbrynet Skole har vi et tværprofessionelt team, der arbejder for, at alle børn kan deltage i skolens fællesskaber. Teamet består af fagpersoner som PPR-medarbejdere, børne- og ungerådgivere og familiebehandlere, og det træder til med en tidlig forebyggende indsats, når et barn ikke trives.
Teamet ledes af Mette Kragh-Hvidberg. Du kan skrive til metkra@gladsaxe.dk eller ringe til skolens kontor på 39 57 65 65.
Baggrunden
De tværprofessionelle teams er oprettet på alle skoler i Gladsaxe Kommune. Baggrunden er, at selvom langt de fleste børn trives i skolen, ser vi, at flere børn mistrives og henvises til psykiatrien. Nogle af dem kommer i specialtilbud, og mange vender aldrig tilbage til den almindelige skole. Den udvikling ønsker vi at forebygge.